

Om Dansk designskole
Dansk designskole refererer ikke til en enkelt institution, men til en bred og dynamisk udvikling af designtraditioner i Danmark gennem årtier. Det er en historie om, hvordan danske håndværkere, arkitekter og kunstnere har formået at blande funktionalitet med æstetik og skabe noget tidløst, der afspejler både den nordiske enkelhed og en dyb forståelse for materialer. Denne udvikling tog for alvor fart i midten af det 20. århundrede, hvor navne som Arne Jacobsen og Hans J. Wegner satte Danmark på verdenskortet. Det var ikke kun et spørgsmål om at lave smukke ting, men om at tænke design ind i hverdagen – fra stole til lamper og bygninger – som en naturlig del af livet.
En af de mest fremtrædende retninger inden for dansk design er møbeldesign. Her har danske designere excelleret med deres evne til at kombinere organiske former, ofte inspireret af naturen, med en minimalistisk tilgang, der aldrig går på kompromis med komfort eller brugbarhed. Tænk på Wegners “Wishbone Chair” – et mesterværk, der balancerer elegance og praktisk anvendelighed. Denne tilgang har gjort danske møbler til ikoner, der stadig produceres og efterspørges globalt, selv mange årtier efter deres oprindelse.
En anden stærk gren er belysningsdesign, hvor Danmark har markeret sig med innovative og stemningsskabende løsninger. Designere som Poul Henningsen, med hans berømte PH-lamper, revolutionerede måden, vi tænker lys på, ved at fokusere på bløde, diffuse effekter, der både oplyser og skaber hygge – et centralt begreb i dansk kultur. Disse lamper er ikke bare lyskilder; de er skulpturelle elementer, der tilføjer karakter til ethvert rum, og deres tekniske finesse gør dem unikke i en verden af masseproduceret belysning.
Endelig skal vi ikke glemme industriel design og arkitektur, hvor dansk designskole skinner med en forkærlighed for bæredygtighed og funktionalitet. Fra cykelbroer i København til produkter som Bang & Olufsens lydudstyr viser danske designere en evne til at tænke holistisk – hvordan passer et objekt ind i en større sammenhæng? Denne retning afspejler en moderne tilgang, hvor æstetik møder samfundsmæssige behov, og hvor fortidens håndværkstraditioner fusioneres med nutidens teknologi. Dansk design er således ikke kun en stil, men en tankegang, der fortsætter med at udvikle sig.
- Tilmeldte : 988 elever
- Varighed : forskellig
- Forelæsninger ...
- Kategori : design
Kontakt en kundesupport på

Danske designtrends
Dansk design er verdenskendt for sin enkelhed, funktionalitet og æstetiske finesse. Her er en oversigt over de mest fremtrædende tendenser inden for dansk design, præsenteret punktvis med korte beskrivelser:
Minimalisme med varme toner
Dansk design holder fast i det minimalistiske udtryk, men tilføjer varme gennem jordfarver og bløde teksturer. Træ, uld og keramik blandes for at skabe en indbydende enkelhed, der undgår det sterile.
Bæredygtighed som kerneværdi
Miljøbevidsthed præger materialevalg og produktion. Genbrugstræ, økologiske tekstiler og CO2-neutrale processer er ikke bare trends, men en dybt integreret del af designfilosofien.
Organiske former møder geometri
Der ses en spænding mellem bløde, naturlige former og skarpe, geometriske linjer. For eksempel kombineres runde borde med kantede stole for at skabe dynamik i rummet.
Funktionalitet over dekoration
”Form follows function” er stadig et mantra. Møbler og genstande designes med praktisk anvendelse for øje, hvor unødvendige detaljer skæres væk til fordel for brugervenlighed.
Lysets betydning
Inspireret af det nordiske lys fokuseres der på lamper og vinduesdesign, der maksimerer naturligt lys. Pendler og gulvlamper i messing eller mat glas er populære og giver et blødt skær.
Håndværk i moderne rammer
Traditionelle teknikker som trædrejning og vævning genoplives, men præsenteres i nutidige former. Dette skaber en bro mellem fortid og fremtid i alt fra stole til tæpper.
Farver i afdæmpede paletter
Dæmpede nuancer som skovgrøn, støvet blå og varm grå dominerer. Disse farver understreger ro og harmoni, som er essentielt i dansk design.
Fleksible og multifunktionelle løsninger
Med fokus på mindre boliger ses møbler, der kan tilpasses – som udtrækssenge eller foldbare borde – uden at gå på kompromis med æstetikken.
Dansk design udvikler sig konstant, men bevarer sin kerne i tidløshed og menneskecentreret tilgang. Disse tendenser afspejler en balance mellem innovation og respekt for traditioner, hvilket gør dem unikt danske.
Finansiering til designuddannelse
Design er en færdighed, der kræver tid, øvelse og en vis portion kreativ tålmodighed at mestre. Selvfølgelig kan man lære det grundlæggende på egen hånd – tegne streger, lege med former og måske endda snuble over en genial idé eller to. Men hvis du vil springe nogle af de slingrende omveje over og komme hurtigere i mål, er en designskole vejen frem. Her får du ikke bare værktøjerne; du får også en køreplan, så du slipper for at stå og fumle i mørket og – ja, måske genopfinde hjulet. Selvom, lad os være ærlige, som designer bliver du nok alligevel nødt til at tænke ud af boksen og lave noget, der får folk til at sige: "Hvorfor tænkte jeg ikke på det?"
Lærerne på en designskole er der for at give dig fundamentet – de kender de tricks og faldgruber, du ellers ville bruge årevis på at opdage selv. De kan guide dig gennem alt fra typografi til brugeroplevelser, så du ikke spilder tid på at gætte dig frem. Hvis du allerede har pengene til at betale for sådan en uddannelse, så tillykke – du kan bare læne dig tilbage og nyde turen. Men for de fleste af os er finansiering en hurdle, der skal overvindes, og heldigvis findes der flere måder at gøre det på, så drømmen om at blive designer ikke bare forbliver en skitse i en notesbog.
En af de mest populære muligheder i Danmark er SU-lånet. Det er et statsligt studielån med lav rente, som du kan tage ved siden af din SU, hvis du er berettiget. Renten er minimal, og tilbagebetalingen starter først, når du er færdig med at studere og har fået fodfæste på arbejdsmarkedet – hvilket gør det til en overskuelig investering i din fremtid som designer. Alternativt kan du kigge mod banken, hvor et uddannelseslån også kan være en solid løsning. Her kan du ofte låne større beløb, hvis udgifterne løber op, men til gengæld skal du regne med højere renter og en strammere tilbagebetalingsplan – det er en afvejning mellem fleksibilitet og omkostninger.
Udover SU-lån og banklån findes der også andre veje til at skaffe finansiering. Stipendier er en fantastisk mulighed, hvis du har tid og talent til at søge dem – mange designskoler og private fonde uddeler støtte til lovende studerende, og det bedste ved dem er, at pengene ikke skal betales tilbage. En anden mulighed er at finde en virksomhedssponsor eller tage et studiejob inden for designbranchen. Nogle firmaer er villige til at investere i unge talenter mod til gengæld at få lidt arbejdskraft eller loyalitet senere hen. Uanset hvilken vej du vælger, er det vigtigste, at du ser uddannelsen som en billet til at forme din fremtid – både kreativt og økonomisk.
FAQ: Designuddannelse i Danmark
1. Hvilke typer designuddannelser findes i Danmark?
I Danmark tilbyder både universiteter, designskoler og erhvervsakademier en bred vifte af designuddannelser. Disse spænder fra grafisk design, produktdesign og mode til digitalt design, interaktionsdesign og tredimensionel design. Uddannelserne varierer fra korte professionsbachelorprogrammer til lange kandidatuddannelser, afhængigt af institutionen og specialiseringen.
2. Hvad er adgangskravene til en designuddannelse i Danmark?
Adgangskravene afhænger af uddannelsesniveauet og institutionen. For de fleste designuddannelser kræves en gymnasial eksamen eller tilsvarende. Desuden skal man ofte indsende en portefølje med egne designprojekter, som viser kreativ evne og teknisk forståelse. Nogle uddannelser kræver også en optagelsesprøve eller en personlig samtale.
3. Hvad koster det at tage en designuddannelse i Danmark?
For danske og EU/EØS-borgere er de fleste designuddannelser på offentlige institutioner gratis. Der kan dog være omkostninger til materialer, software og projekter under uddannelsen. Privatskoler kan have uddannelsesgebyrer, som varierer fra institution til institution. For studerende uden for EU/EØS kan der være tuition fees.
4. Hvordan er jobmulighederne efter en designuddannelse i Danmark?
Jobmulighederne for designuddannede er generelt gode, da der er efterspørgsel efter kreative fagfolk i både private og offentlige virksomheder. Mange designere arbejder i reklamebureauer, produktionsvirksomheder, tech-startups eller som selvstændige. Digitalt design og UX/UI-design er især efterspurgte områder lige nu.
5. Kan man tage en designuddannelse på deltid eller online?
Ja, flere danske institutioner tilbyder designuddannelser på deltid eller som onlinekurser, især på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Dette giver fleksibilitet til dem, der ønsker at kombinere studier med arbejde eller andre forpligtelser. Dog kræver nogle uddannelser fysisk fremmøde på grund af praktiske projekter og værkstedsarbejde.
6. Hvad er forskellen mellem en professionsbachelor og en kandidatuddannelse i design?
En professionsbachelor i design er typisk en 3,5-årig praktisk orienteret uddannelse, der fokuserer på at give studerende færdigheder til at arbejde i branchen. En kandidatuddannelse i design tager typisk 2 år og er mere teoretisk og forskningsbaseret, med fokus på avancerede designmetoder og ledelseskompetencer. Kandidatuddannelsen åbner ofte dørene til mere specialiserede eller ledende stillinger.

168
KURSUS UDGIVET

210
EKSPERT INSTRUKTORER

6500
GLAD LÆRENDE

28
PRÆMIER OPNÅET
